Mitsubishi vejhjælp
24 timer i døgnet, 7 dage om ugenHvis du får brug for hjælp
Statistikken over vores bilers pålidelighed er imponerende, men skulle du alligevel få brug for hjælp i tilfælde af havari, ulykke, tyveri eller hærværk kan du – uanset hvor du er, 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen – blot ringe til SOS Dansk Autohjælp på 33 32 70 00.
Mitsubishi vejhjælp kan hjælpe dig ved:
Elektronisk eller mekanisk driftsstop i både ind- og udland
Tabt nøgle, hvis du har låst dig ude, er løbet tør for brændstof, er punkteret eller mangler starthjælp
Reparation på stedet eller bugsering til nærmeste autoriserede Mitsubishi-forhandler
Hjemtransport, hotelophold, billeje mv. ved længerevarende stilstand af din bil
Gælder i 30 lande
Ordningen gælder i 30 lande over hele Europa – hos mere end 2.500 autoriserede Mitsubishi-forhandlere.
Din forhandler kan hjælpe dig med yderligere information om de generelle vilkår, så du ved præcist hvilke lande ordningen gælder for, samt på hvilke punkter Mitsubishi Vejhjælp dækker.
Garantien bortfalder, når der er tale om normal slitage/vedligeholdelse, mangler som skyldes misbrug eller forsømmelse, at bilen ikke er vedligeholdt som foreskrevet af Mitsubishi Danmark, uautoriseret indgriben, defekt opstået som følge af monterede dele/tilbehør, som ikke er godkendt af Mitsubishi Danmark – eller at årsagen i øvrigt ikke kan henføres til materiale- eller fabrikationsfejl.
Mitsubishi serviceaktiveret vejhjælp – ring på 70 27 79 02
Efter bilens 3-års gratis vejhjælp (regnet fra første indregistrering) er det muligt at tilmelde din bil vejhjælp i forbindelse med dit værkstedsbesøg. Din bil vil blive tilmeldt for en periode, der svarer til dens serviceinterval, så du trygt kan køre mellem dine værkstedsbesøg.
Vejhjælpen dækker overalt i Danmark og på rute E65 til Ystad.
Ved nedbrud uden for landets grænser vil du blive henvist til deres kaskodækning via det røde kort.
Med serviceaktiveret vejhjælp fra Mitsubishi vil din bil ved bugsering blive transporteret til det værksted, der senest har serviceret og tilmeldt den.
Ring på: 70 27 79 02
Serviceaktiveret vejhjælp dækker:
· Nedbrud
· Ulykke
· Fritrækning/bjergning
· Punktering
· Mistede nøgler
· Indelåste nøgler
· Kørt tør for strøm eller brændstof
Kontakt dit autoriserede Mitsubishi-værksted, hvis du har spørgsmål om serviceaktiveret vejhjælp fra Mitsubishi.