Finansiering af din bil
Hos din Mitsubishi forhandler kan du få et lån via Mitsubishi Finans, som tilbyder flere forskellige løsninger. Vil du hellere privatlease din nye bil er dette også muligt med flere af vores modeller.Lån til private bilkøbere
Hos din Mitsubishi forhandler kan du få et lån via Mitsubishi Finans, som tilbyder flere forskellige løsninger.
Lån med 20% udbetaling
Mange vælger løsningen, hvor der skal lægges en udbetaling på mindst 20% af bilens samlede pris, samt eventuelt udstyr der købes hos forhandleren. Her kan der vælges en løbetid på op til 96 måneder. I samråd med forhandleren afstemmes løbetiden, så afviklingen på lånet, tilpasses kørselsmønster og brug af bilen i øvrigt. Ved sådan et lån tages der pant i bilen, og er den mindre end et år gammel, reduceres pantet lidt, så der spares på låneomkostningerne.
Lån med 35% udbetaling
Har man som kunde, mulighed for at kunne lægge 35% i udbetaling, vil man kunne opnå en yderligere besparelse på de omkostninger der bruges til pantsætning af bilen, samt på den rente som der vil være på lånet. På disse låntyper, skal der kun afgives få oplysninger omkring din private økonomi, i forbindelse med ansøgningen.
Fast eller variabel Rente
Det er muligt at vælge enten fast eller variabel rente på lånet, alt efter hvilke forventninger man har til den fremtidige renteudvikling. Vælger man et variabelt forrentet lån vil renten følge en officiel referencerente – i øjeblikket er det CIBOR3 – så man er sikker på at renten vil følge med i op- og nedadgående retning, når der sker renteændringer. Vælger man en fast rente, er man sikker på at renten ikke ændrer sig – og det gælder i hele lånets løbetid.
Lån uden udbetaling
Hvis man ikke ønsker at lægge de 20% eller mere i udbetaling, er der også mulighed for at få et lån til bilen. Her tages der ikke pant i bilen, så der spares de omkostninger der skal bruges til tinglysning af dette. Da der ikke tages pant i bilen, vil renten på denne type lån, ligge noget højere end de to ovenstående løsninger. På denne type lån, må bilen maksimalt være et år gammel, og her skal billånet afvikles på maksimalt 84 måneder. Her er det også muligt at vælge enten fast eller variabel rente på lånet, og vilkårene er identiske med dem der er nævnt ovenfor.
Leasing løsninger til erhvervskunder
Hos Mitsubishi Finans, er det muligt at få en skræddersyet aftale, der kan være med til at sikre virksomheden en optimal transportløsning.
I samråd med Mitsubishi forhandleren, sammensættes erhvervsbilen, med de ønsker for selve bilen og udstyret, som der er behov for. Herefter kan der udarbejdes et oplæg på en løsning, hvor følgende punkter kan indgå:
- Størrelse på førstegangsydelse/udbetaling – og den ligger ofte på 15%
- Løbetid på aftalen – op til 60 måneder.
- Skal ydelsen være fast i hele perioden eller variabel, og ændres alt efter udvikling i renteniveauet.
- Der kan tilknyttes serviceaftale som en del af aftalen.
- Ønskes der en dækløsning med – så kan det både være sommer og vinterdæk.
- Ved udløb af aftalen, skal det vælges om bilen enten afleveres igen eller om tager finder en køber til bilen.
Hvis der er behov for flere biler i flåden, kan man allerede ved 5 biler, få yderligere ydelser, eksempelvis forsikring, brændstofkort etc. tilknyttet sin aftale. Her vil det være en godt ide, at man tager denne dialog samme med sin Mitsubishi forhandler og med en konsulent fra Mitsubishi Finans.