Information om energimærkning af dæk

Energimærkning

Energimærkningen af dæk sikrer en klar og enkel klassificering af dækkenes præstationer, når det gælder rullemodstand, opbremsning på våd vej og ekstern støj. Mærkningen hjælper forbrugerne med at træffe beslutninger på et informeret grundlag. Samtidig tilskynder mærkningen producenterne til innovation for at øge dækkenes brændstofeffektivitet, sikkerhed og støjniveau.

  • Energiklassen er angivet med en skala fra A (mest effektiv) til G (mindst effektiv). Et topklase dæk har mindre rullemodstand, og derfor kræves der mindre energi til fremdrift af bilen. Dette medfører lavere energiomkostninger (fossilt brændstof eller elektricitet).
  • Vådgrebsklassen angives med en skala fra A (korteste bremseafstand på våd asfalt) til G (længste).
  • Støjniveauklassen angives med en skala fra A (mindre udvendig støj) til B (mere støj, støj på C-klasse niveau er ikke længere tilladt). Denne støj adskiller sig fra “kabinestøj”, som er støj, der overføres fra fælgene til bilens kabine.
  • Der kan også anvendes (ved siden af støj-ikonet) et ikon for vejgreb på isglatte og/eller kraftigt snedækkede veje.*

 

*Isgreb dæk er særligt designet til isdækkede og kraftigt snedækkede veje, og bør kun anvendes under meget vanskelige vejrforhold (f.eks. lave temperaturer). Hvis man anvender isgreb dæk under mindre strenge vejrforhold (f.eks. på våd vej eller varmere vejr), kan dette medføre middelmådige præstationer, særligt når det gælder vejgreb på våd vej, manøvreegenskaber og slid.

Dæk til forskellige forhold

Dæk, der passer til krævende sneforhold er forsynet med et “3 bjergtinder og snefnug” eller “alpine” symbol, som også sidder på dækkets sider. Nordiske vinterdæk til brug på isglatte veje er forsynet med det nye issymbol.

Der anvendes standardiserede tests til vurdering af dækkenes præstationer for alle 5 parametre angivet på mærket. Via QR koden, der læses med en smartphone eller et anden egnet enhed, er der adgang til yderligere information fra EU-kommissionens database.

Brændstofbesparelse og trafiksikkerhed

Den faktiske brændstofbesparelse og trafiksikkerhed er meget afhængig af førerens adfærd, og særligt af følgende:

  • Eco‐kørsel kan reducere brændstofforbruget betydeligt,
  • Dæktrykket skal kontrolleres jævnligt for at optimere brændstofeffektiviteten og vejgrebet på våd vej,
  • Standselængder skal altid overholdes.

For yderligere information henvises der til EUs website omkring dækregulativet.

script src="https://cdnjs.cloudflare.com/ajax/libs/blockadblock/3.2.1/blockadblock.js">